Organisation

 Professionel Identitet (PI)

Gennem mange år har vi i Danske Erhvervspsykologi arbejdet med udviklingen og forståelsen af Professionel Identitet, som kan betragtes som en skabelon eller model for den reflekterede og systemsatte selvforståelse, der skal administrere og håndtere personlighed, faglighed, arbejdskultur samt opgaverne, når mennesket går på arbejde:

pi.gif

 

I menneskers konkrete tilgang til deres arbejdsliv og opgaver viser det sig meget ofte, at det enkelte menneske ikke har tilstrækkeligt reflekteret over og taget stilling til hvorvidt og i hvilket omfang de privatpersonlige værdier og egenskaber skal anvendes, beskyttes eller italesættes på den professionelle spilbane.

Vores studier og erfaringer viser yderligere, at medarbejderen ikke i tilstrækkeligt omfang i sin rolle/funktion på arbejdspladsen tager stilling til påvirkningerne fra arbejdet. Altså om reaktioner og symptomer fra arbejdsmæssige vilkår/stressorer er naturlige og almindelige i forhold til det private menneskes tanke om eller oplevelse af, at det nok skyldes at man ikke er god nok, dygtig nok til sit arbejde eller i det hele taget passer ind i kulturen på arbejdspladsen.

Det forebyggende tiltag om Professionel Identitet handler om, at få medarbejderne til i øget grad at være selvreflekterende, kunne se tingene i et perspektiv, holde sig fri af bagvedliggende psykologiske mekanismer når der kommer pres på, mv. Det handler om på arbejde at udvikle og vedligeholde et meta kognitivt perspektiv (populært kaldet helikopter- eller droneperspektiv).

I overgangen mellem det private liv (fri) og det professionelle liv (arbejde) skal der udvikles og trænes en opmærksomhed (en tolder- eller grænsefunktion), der hjælper medarbejderen til at adskille private virkninger fra arbejdsmæssige virkninger. Work-Life Balance handler om at få stigende opmærksomhed på den konkurrence der desværre er opstået mellem privatlivet og arbejdslivet, begge domæner kæmper om menneskets ressourcer og tid.

Med øget bevidsthed om Professionel Identitet kan medarbejderen bedre passe på sig, sætte grænser og dermed investere energi på de forhold i (arbejds-) livet, som personen reelt og konkret har ansvar for og indflydelse på.

På længere sigt vil denne opmærksomhed medvirke til en arbejdskultur, hvor der i stigende grad er fælles fokus på at gøre hinanden bedre, således at arbejdsmiljøet understøtter medarbejderne og opgaveløsningen.

Foredraget kan gøres mere eller mindre interaktivt og med eller uden deltagerforberedelse og undersøgelse af deltagernes umiddelbare PI fokus.